Teknikken bag tekst-tv gør det muligt at udsende sider med tekst og grafik sideløbende med de almindelige tv-programmer, og måden det virker på er egentlig ret genial, eftersom den tidlige tv-teknik selvfølgelig ikke blev designet med tekst-tv i tankerne.

De første tv-apparater brugte billedrør, som sender en elektronstråle ned over tv-skærmen og danner billedets farver på skærmen fra øverste venstre hjørne og nedad fra venstre mod højre, linje for linje. Når strålen når nederste højre hjørne, må man vente på at strålen er klar til at kunne tegne næste billede fra øverste venstre hjørne. Dette tidsrum kalder man på engelsk the vertical blanking interval (VBI), fordi billedrøret afskærmes fra at danne billeder her. I dette tidsrum fandt man ud af at kunne udsende informationer, som så kan indlæses i et tekst-tv-modul i tv'et.

Når man vælger en side på sin fjernbetjening går der typisk nogle sekunder før siden vises, og det er fordi siderne udsendes en efter hinanden og tv'ets tekst-tv-dekoder venter på at fange den ønskede side. På en standard tekst-tv-tjeneste skal man højst vente 30 sekunder på at ens side er klar, men ofte går det hurtigere, fordi mange fjernsyn har en hukommelse, hvori sider indlæses og gemmens, så de vises øjeblikkeligt, og fordi man normalt vælger at udsende mest populære sider oftere end de mindre populære.

Fordelen ved at tekst-tv sende ud i en lind strøm er, at systemet ikke bliver belastet hvis mange bruger det samtidig, som det er tilfældet med internettet. Faktisk måtte en del mennesker ty til tekst-tv under terrorangrebene den 11. september 2001, fordi mange af de store nyhedshjemmesider brød ned pga. den store trafik de fik.

Teknikken bag tekst-tv er standardiseret i World System Teletext, så tekst-tv kan laves, udsendes og vises på en ensartet måde verden over.

En tekst-tv-side kan indeholde 24 linjer á 40 tegn, eller hvis man vil lave grafik, 72x80 pixler. Måden hvorpå tekst og grafik gemmes er ret simpel. Man bruger såkaldte kontrolkoder til at vælge hvilken farve det næste tegn skal være, og om der er tale om tekst eller grafiktegn. Man kan som udgangspunkt vælge mellem 8 farver (rød, grøn, blå, cyan, magenta, gul, hvid og sort). Desuden bruges koderne til fx at få tekst til at blinke, eller til at gemme tekst, som kan kaldes frem ved tryk på reveal-knappen.

At man formaterer tekst-tv med koder gør fx, at man ikke kan have forskelligfarvet tekst side om side. Der er brug for en kontrolkode til at ændre farven. Dog kan man ved brug af hold-grafik godt lave grafik med forskellige farver side om side.

Tekst-tv-siderne grupperes i otte magasiner fra 1 til 8, hvor de enkelte sider angives med 3 cifre. Normalt bruger man kun siderne 100 til 899, men rent teknisk kan man også benytte hexadecimale sidenumre, så man kan komme helt op på 256 sider for hvert magasin, altså for magasin 2, siderne 200 til 2FF. Det giver 2048 sider.

Hver side kan indeholde et antal undersider, som der kan skiftes imellem med 1 til 16 sekunders intervaller.